Supervision til plejefamilier & anbringelsessteder

Ydelse

Børnehus Sjælland tilbyder supervision, med særligt fokus på overgreb og traumer, til plejefamilier og personale på anbringelsessteder.

Lovgrundlag

Barnets Lov § 32 stk. 1 nr. 8, § 56 og § 60.

Målgruppe

Målgruppen for den individuelle supervision til plejefamilier og anbringelsessteder, er personale der varetager omsorgen for børn og unge i alderen 0-18 år, hvor der er viden eller mistanke om, at de har været udsat for et overgreb, samt hvor barnet / den unge har været udredt i Børnehus Sjælland jf. Barnets Lov § 125.

Formål

At plejeforældre og personale på barnet eller den unges anbringelsessted gennem supervision, får mulighed for at videreudvikle personlige og faglige perspektiver, i forhold til det specifikke barns særlige behov som følge af mistanken eller viden om overgreb.

Metode & tilgang

Supervision er en procesorienteret og fordybende dialog, hvor der skabes et faglig rum hvor deltagerne gennem specifikt faciliterede samtaler, kan forholde sig til de problemer og dilemmaer der er i relation til arbejdet med børn der har været udsat for overgreb og som følge heraf ofte har behov for at blive mødt ud fra en traumebevidst tilgang generelt og dertil kan have yderligere individuelle behov for følge af den belastning de har været udsat for.

Supervisionen tager udgangspunkt i de problemstillinger, som den der modtager supervision formulerer. Supervisors opgave er at hjælpe med at skabe et overblik og et mere præcist, detaljeret og konkret billede af problemets forskellige aspekter. Supervisionens mål er, at deltagerne bliver opmærksom på egne kompetencer i forhold til det givne problem, og at der tænkes nye tanker og udvikles nye handlemuligheder i forhold til problemer.

Opstart & afslutning

Børnehus Sjælland afholder en opstartssamtale med den der rekvirerer og afholder udgiften til supervisionen samt plejefamilie/personalet på anbringelsesstedet eller myndighedsrådgiverne.

Formålet med opstartsmødet er, at både supervisor og supervisenterne, gensidigt kan hilse på hinanden og drøfte ønsker, tanker og forventninger til supervisionen.

I forbindelse med afslutning af et supervisionsforløb udarbejder Børnehus Sjælland en kort statusbeskrivelse, omhandlende de tematikker der er arbejdet med i supervisionen.

Der kan hertil afholdes et afsluttende møde mellem Børnehus Sjælland og rekvirenten, såfremt dette ønskes.

Tilbud

Der ydes individuel supervision af 1½ times pr. gang samt i grupper af ca. 2½-3 timer pr. gang.

Kontakt Børnehus Sjælland for nærmere afklaring / aftale af pris og omfang på tlf. 5588 3380 eller via mail boernehussjaelland@naestved.dk